​✔ Mange års erfaring​

Professionel hjælp

FORELSKELSESHORMONET - OXYTOCIN

Af sexolog Vivi Hollænder. Frederiksberg

Oxytocin

Oxytocin er ikke kønshormon og mange er ikke klar over, hvor stor indflydelse det har på vores sexliv – det spiller en rolle både i forbindelse med vores følelser og vores adfærd, og lidt kendskab til hormonets virkninger kan måske gøre det lidt lettere for mænd og kvinder at forstå hinanden.


Under orgasmen frigives oxytocin – især fra hypothalamus, men også fra mandens prostata og testikler og fra kvindens æggestokke. Hormonet udløser sammentrækningerne i kvindens skede og i mandens sæd - og urinleder.


Men derudover er det medvirkende til følelsen af afslappethed, samhørighed og tilfredshed efter samlejet.


Nogle kalder ligefrem hormonet for ”forelskelses-hormonet”, og mener at det har stor betydning for parternes følelsesmæssige tilknytning.


Her har vi måske noget af forklaringen på, hvorfor nogle par finder såkaldte ”forsoningsknald” så forløsende, at de mere eller mindre ubevidst søger konflikter igen og igen for at opleve det kærlighedsfremmende hormonkick i den søde genforening.


Masser af sex er altså slet ikke den værste kur, hvis forholdet skranter.

Hormonets afslappende effekt modvirker den aggression og gnavenhed, som store mænger af testosteron, kan udløse hos nogle mænd, når de bliver seksuelt frustrerede. Det er da heller ikke ukendt fænomen, at mænd bliver langt mere omgængelige, når deres seksuelle behov bliver opfyldt – det samme gælder for den sags skyld kvinder. Selv om deres seksuelle frustrationer ikke nødvendigvis udmønter sig aggressivt.


Det kan således også være den hormonelle forklaring på, at mange mænd føler stor trang til at sove efter samleje. Hos kvinder er testosteronkoncentrationen ikke nær så stor, derfor påvirkes deres søvnlyst heller ikke i så stor grad – Hav det i baghovedet næste gang han falder snorkende omkuld – det er ikke nødvendigvis, fordi han er ugidelig, eller ikke har lyst til at snakke med dig bagefter, men fordi hans testosteronniveau er højt!


Hormonet påvirker også kvindens brystvorter – både under seksuel aktivitet og ved amning, hvor det udløser sammentrækninger af livmoderen (efterveer) og får mælken til at løbe. Dette er også grunden, at der kan dryppe mælk under seksuel aktivitet og orgasme.


Hormonets evne til at øge følelsen af samhørighed er desuden medvirkende til at styrke tilknytningen mellem mor og barn under amningen. At det også kan fremkalde seksuel lystfølelse i forbindelse med amning, får nogle mødre til at føle sig skamfulde, men det har altså en helt naturlig forklaring, og er ikke et udtryk for, at hun tænder seksuelt på sit barn.

TILBAGE TIL SEXOLOGENS ARTIKLER

Vælg din sexolog med omhu!

Firmanavn & CVR​

Bedresexliv.dk v/ Vivi Hollænder

CVR: ​31707641

Kontakt mig