Så længe alle parter har fornøjelse af det, er det helt uskyldigt, og det har intet med rigtig voldtægt at gøre.
Kun hvis man fantasierne nærmer sig tvangstanker, om at begå voldtægt, bør man søge hjælp
Voyeur
Person, der bliver seksuelt ophidset af at se på andre, der klæder sig af eller dyrker sex. Også kaldet en kigger.
Kiggere er som regel ikke farlige, selv om det kan virke skræmmende og grænseoverskridende for ”ofret”, og de ønsker sjældent at blive set, selv om risikoen for afsløring også kan være et pirrende element. Kiggeri er forbudt ifølge straffeloven.
Voyeurisme
At blive seksuelt ophidset af at se på andre, der klæder sig af eller dyrker sex.
De fleste mennesker har mere eller mindre en grad af voyeurisme i sig – at kigge på erotiske billeder eller pornografi er en form for fjern- voyeurisme. Det er en del af den menneskelige seksualitet at blive ophidset af at se på og/eller lytte til andres seksuelle udfoldelser.
Vulva
Kvindens ydre kønsorganer, de små og de store kønslæber, venusbjerget (mons pubis) og klitoris.
Vulvitis
Betændelsestilstand i vulva-området. Symptomer er kløe, svide, rødme og hævelse.Kan ses i forbindelse med en del kønssygdomme, men kan også skyldes infektion i de Bartholinske kirtler, eller irritation af slimhinderne. (sæbe, urinrester, stramme bukser, eller overfølsomhed).
Vulvodyni
Smerter i vulvaområdet hos kvinder. Smerterne kan have forskellig karakter. Svie, brænden, kløe, ses mest ved samleje.
Våd
Ofte brugt om en kvinde, som tegn på seksuel ophidselse.
Våde drømme
Natlige drømme med sexuelt indhold der fører til sædafgang /orgasme.
W
Watersports
W/S eller Vandsport/golden shower/urinsex. Seksuel ophidselse ved at blive tisset på. Det skal nævnes at denne form for seksualitet ikke er sundhedsfarlig, idet urin fra en rask person ikke indeholder bakterier.
X
Xenofili
Forkærlighed for sex med fremmede. Xenofile tænder på sex med nye ukendte mennesker, men tiltrækningen forsvinder, når først de har forført dem. En udpræget form for forkærlighed til one-night-stands.
XX
Den kromosomale kode for en kvinde. Den angiver at der er 2 X-kromosomer til stede. Skrives også: 46, XX.
XY
Den kromosomale kode for en mand. Den angiver at der er 1 X-kromosomer og 1 Y-kromosom til stede.
Skrives også: 46, XY.
Y
Ydmygelse
Verbal og eller fysisk ydmygelse. Er ofte en del af sadomasochistisk sex.
Ydre kønsorganer
Se kønsorganer.
Yoni
På sanskrit det kvindelige seksualsymbol, det kvindelige kønsorgan. Bruges som betegnelse bl.a. indenfor Tantra. Se også Lingam.
Z
Zelofili
Seksuel ophidselse ved at føle jalousi. Zelofile tænder på det adrenalin, kroppen producerer, når partneren tiltrækker sig seksuel opmærksomhed fra andre.
Zoofili
Seksuel tiltrækning af,- eller omgang med dyr.
Æ
Ægcelle
Den kvindelige kønscelle, ovum,
Allerede i fosterlivet dannes de kvindelige kønsceller. Ved fødslen befinder der sig hos pigebørn omkring 500.000 æg i æggestokkene (ovarierne). En del af disse går til grunde, så der ved pubertetens start er ca. 400.000 tilbage. I løbet af sin fertile alder afgiver kvinden en gang månedligt en moden ægcelle (ægløsning, ovulation) – i alt ca. 450 ægceller fra første menstruation til menopausen, mens de resterende æg går til grunde.
Med alderen falder ægcellernes kvalitet, derfor stiger risikoen for et barn med medfødt kromosomdefekt i takt med moderens alder.
Ægget er befrugtningsdygtig i op til et døgn efter det har løsnet sig. Bliver det befrugtet, sker det som regel på dets vandring ned gennem æglederen, hvorefter det befrugtede æg vil indlejre sig i livmoderslimhinden.
Bliver ægget ikke befrugtet, vil kvinden menstruere ca. 14 dage efter.
Ægleder/Tuba uterina.
Ses på billedet som fallopian tube.
På hver side af livmoderen er der en ægleder forbundet med hver sin æggestok. Når ægget frigives vandrer det gennem æglederen ned til livmoderen, hvor det indlejrer sig hvis det er blevet befrugtet undervejs.
Hvis æglederen har taget skade, f.eks af betændelsestilstande kan det befrugtede æg risikere at indlejre sig i æglederen, æggestokken eller i bughulen, hvorefter der opstår en ekstrauterin graviditet (graviditet uden for livmoderen). Denne tilstand kræver hurtigt operativt indgreb og kan være livstruende.
Antallet af ekstrauterine graviditeter er i stigning, og man mener det kan skyldes udbredelsen af klamydia, som kan forårsage betændelse og ardannelser i æglederen.
Æggestok/ovarium
2 mandelformede kønskirtler, som er placeret på hver sin side af livmoderen. Foruden at producere ægceller, producerer æggestokkene også kønshormoner, østrogener og progesteron.
I menopausen falder hormonproduktionen og æggestokkene aftager i størrelse
Ø
Ømhed
Kærlige, omsorgsfulde og intime følelser. Ømhed og sex hænger ofte tæt sammen.
Østrogen
Se hormoner.
Å
Åbent ægteskab
Et begreb der stammer fra 60´ernes samlivseksperimenter. Et forhold hvor parterne aftaler at det er OK at have seksuelle relationer til andre.
Åndedrætskontrol
Forskellige former for kontrol af åndedrættet bruges for at forøge den seksuelle lystfølelse. Se også asfyksiolili.