Ekshibitionisme
Seksuel lystfølelse ved at fremvise sine kønsdele for andre.
Ekstrauterin graviditet
Graviditet uden for livmoderen
Endometrium
Livmoderslimhinden. Se livmoder.
Erektion
Rejsning af penis. Også klitoris og brystvorter kan erigere. Se også mandlige kønsdele.
Erektiv dysfunktion
Problemer med opnå eller bevare rejsning af penis. Læs mere i artiklen om rejsningsproblemer
Erogen zone
Område på kroppen, hvor man opnår erotisk nydelse ved berøring. Områderne kan findes overalt på kroppen, og følsomheden kan variere fra person til person. Hjernen må dog afgjort betragtes som den erogene zone for de fleste mennesker.
Erotik
En samlet vigtigste betegnelse for alt, der udsender sanselige og erotiske signaler. Erotik har en bredere betydning end sex.
Erotika
Bøger og skrifter med erotisk indhold.
Erotoman
En person, der er besat af en sygelig og pinefuld seksualdrift. Det kan også være et menneske, der er sygeligt forelsket i en uopnåelig person eller forestiller sig at være genstand for den uopnåelige persons forelskelse.
Eunuk
En kastreret mand. Optræder som oftest i østerlandske haremsfortællinger.
F
Fag hag
Heteroseksuel kvinde, der holder af at omgås homoseksuelle mænd.
Fallodyni
Smerter i penis.
Fallofobi
Afsky eller angst ved synet af en erigeret penis.
Fallos
Oldgræsk ord for en erigeret penis. Heraf begrebet fallossymbol.
Fantasier
Hjernen er vores vigtigste erogene zone, så det er ikke underligt, at en stor del af vores seksualitet udspilles her i form af fantasier. Nogle mennesker kan blive skræmt af deres seksuelle fantasier, fordi de slet ikke er i overensstemmelse med personens opfattelse af sig selv.
Både mænd og kvinder kan f. eks fantasere om tvang og voldtægt, og andre ting, som vi normalt anser som uacceptable. Men vi skal huske på, at i fantasien bestemmer vi selv handlingens forløb og ingen kommer til skade – i modsætning til virkeligheden.
Tanker er heldigvis toldfrie og i fantasien er alt tilladt.
Kun hvis fantasierne udvikler sig til tvangstanker om overgreb, som man føler sig fristet til at føre ud i livet, bør man søge hjælp.
Der findes mennesker, der slet ikke har seksuelle fantasier – disse mennesker har som regel også problemer med at opnå seksuel lystfølelse i det hele taget.
Fellatio
Stimulation af penis med mund og tunge.
Femidom
Et slags kondom til kvinder. Et cremebehandlet gummihylster med to ringe (en ydre og en indre) i hver ende. Den indre ring hjælper med at placere femidomet rigtigt i skeden. Den ydre ring, som er den åbne ende af hylstret, forbliver uden for skeden.
Femidomet er specielt designet så det passer til alle kvinder, uanset hvilken størrelse skeden har.
Femidomet skal indsættes i skeden før hvert samleje. Efter samlejet skal man klemme den ydre ring sammen for at holde sæden inde, og derefter ganske let trække femidomet ud. Femidomet kan ikke genbruges. Det kan kræve lidt øvelse at bruge det korrekt, men når det bruges rigtigt, yder det op til 97% sikkerhed mod graviditet.
Man skal være opmærksom på at skarpe genstande såsom negle, smykker og piercing kan beskadige femidomet.
Femidomet beskytter lige som kondom mod kønssygdomme!
Feromon
Seksuelt tiltrækkende kemisk duftstof, som den menneskelige hjerne ubevidst registrerer, når den udskilles fra artsfæller. Duften spiller en stor rolle i valg af partner – når vi tiltrækkes/frastødes af en person, uden præcis at kunne sige hvorfor, taler vi om den gensidige ”kemi” – her kan vedkommendes feromonudskillelse være en vigtig faktor. Ofte overdøver vi vores egne dufte med parfume, deodorant og aftershave.
Fertilitet
Betyder direkte oversat frugtbarhed. Kvinder med nedsat fertilitet har sværere ved at blive gravide og mænd med nedsat fertilitet har forringet evne til at besvangre en kvinde.Der kan være mange forskellige årsager til nedsat fertilitet og sundhedsvæsenet har mange tilbud om hjælp og behandling.
Fetish/fetich
Genstand eller legemsdel (bortset fra kønsorganer), som spiller en afgørende rolle for den seksuelle lyst og tilfredsstillelse. Beklædning af f. eks. skind, læder, lak eller latex, samt sko og støvler er også udbredt som fetichgenstande.
Fetichfester
Fetishfester afholdes for personer med mange forskellige fetisher f. eks. en forkærlighed for beklædning som nævnt ovenfor. I København findes foreningen Manifest, der jævnligt afholder fetishfester.
www.manifest.eu
Fistfucking
Kaldes også fisting. Seksuel praktik, hvor en hånd indføres i skede eller anus. Skal udføres med forsigtighed og masser af glidecreme og kun hvis den modtagende part er helt med på legen. Stop straks, hvis det gør ondt eller føles ubehageligt, da det ellers kan medføre læsioner af væv og muskler.
Fladlus
En luseart Phthirius pubis, som primært lever i kønsbehåring. Fladlus smitter ved tæt kropskontakt, hvor lusene kan kravle fra hår til hår – de kan hverken springe eller flyve.Undertiden kan de også tage ophold i anden kropsbehåring, f.eks. i armhulerne, øjenbryn, brystkasse og skæg. Symptomerne er kløe, skallende hud og brune æg i behåringen.
Selve lusene er knappenålsstore og kan ses med det blotte øje.Behandlingen består i vask med et særligt lusemiddel, der fås i håndkøb på apoteket.
Husk grundig vask af sengetøj.Man bør undgå seksuelt samvær i en uge efter behandlingen er afsluttet. Ligeledes bør man advisere alle, som man har haft tæt kropskontakt med indenfor de sidste 2-3 uger.
Kondomer beskytter ikke mod smitte!
Flagellation
En form for selvpiskning, som kan indgå i seksuelle aktiviteter. Oprindeligt i religiøse sammenhænge.
Flushing
Hudrødme i forbindelse med sex. Fænomenet ses hos 50-75% af kvinder og noget sjældnere hos mænd.
Forhud
Se mandlige kønsdele.
Fortrydelsespiller
Kaldes også nødprævention og skal tages senest 72 timer efter et ubeskyttet samleje. Pillerne kan købes i håndkøb, men det anbefales at konsultere en læge først, da de ikke er uden bivirkninger og øger risikoen for graviditet uden for livmoderen.
Se nødprævention.
Frotteurisme
Seksuel ophidselse ved at gnide sig op ad andre mennesker. Forekommer især på overfyldte steder, busser o.l.
Frenulum
Se mandlige kønsdele.
Fransk
Se oralsex
Fækofili
Seksuel ophidselse ved afføring.
G
Gag
Knebel, som bruges i sadomasochistiske lege.
Gammeldags opdragelse
Også kaldet OTK (over the knee). En gren indenfor BDSM, hvor der især lægges vægt på opdragelse og tugt i form af endefuld.
Læs mere her: SM-den ømme smerteog BDSM -det sorte univers
www.klub-suk.dk
Gangbang
En form for gruppesex, hvor kønsfordelingen er 2-3 eller flere mænd pr. kvinde.
Gender bending
Personer, der kalder sig genderbenders eller gendernauts, og på dansk kønsterrorister, eksperimenterer med de traditionelle kønsopfattelser og lader det komme til udtryk gennem påklædning, kropsudsmykning og seksualitet.
Genitalier
Latinsk ord for kønsorganer.
Gerontofili
Seksuel tiltrækning af gamle mennesker
Gestagenimplantat
Præventionsmiddel, der placeres under huden på kvinden. Se P-stav.
Glans
Latinsk betegnelse for penishoved. se mandlige kønsdele
Gloryhole
Hul i en væg, hvorigennem mænd kan modtage oralsex af en person på den anden side af væggen, uden at de involverede kan se hinanden.
Glædestårer
Den væske, som siver fra penis ved seksuel ophidselse inden sædafgang.
Golden shower
Anden betegnelse for urinsex.
Gonoré
Seksuelt overført sygdom forårsaget af bakterien Neisseria gonorrhoeae , gonokokken. Gonoré kan smitte ved vaginalt og analt samleje og ved oralsex, og sygdommen giver ikke nødvendigvis symptomer.
Hos kvinder vil symptomerne være: gulligt udflåd fra skeden, evt. også fra anus. Vandladning kan være smertefuld.Hos mænd vil symptomerne være de samme – blot fra urinrøret.
Et ældre slangudtryk om gonoré beskriver meget rammende symptomerne som: ” at pisse glasskår”
Sygdommen kræver lægeundersøgelse og skal behandles med antibiotika.
Indtil kuren er afsluttet bør man afholde sig fra sex med andre, og alle tidligere partnere, som har været udsat for smitte, bør undersøges.
Kondom beskytter mod smitte!
G-punkt
G-punktet er stadig omgærdet af meget mystik. Fakta er, at vi faktisk ikke ved så meget om det, selv om det blev beskrevet allerede i 1950érne af Ernst Gräfenberg, som var den gynækolog, der første gang beskrev G-punktet.
Forskere har siden strides om dets eksistens og formål. Der kommer hele tiden skiftende meldinger om dets eksistens. Kvinderne (og deres mænd) har været ligeså forvirrede og usikre.
Nogle er slet ikke i tvivl, om at de har et G-punkt. De mærker det tydeligt, mens andre stadig leder.
En italiensk undersøgelse viste for et par år siden, at forklaringen måske er mere enkel. Vha. ultralyd kunne forskerne nemlig konstatere, at de kvinder, der påstod, at de havde et G-punkt, virkelig havde et fortykket vævsområde i skeden lokaliseret ca. 5 cm oppe på skedens forvæg. Hvorimod de kvinder, som ikke mente, de havde et G-punkt, heller ikke havde det fortykkede vævsområde.
Iflg. denne undersøgelse er det altså ikke alle kvinder, der har et G-punkt, men man er stadig i tvivl om punktet er medfødt eller udvikles med alderen og orgasmerne.
Heldigvis er g-punktet ikke afgørende, for om man har et fuldt tilfredsstillende sexliv og gode orgasmer.
Det er individuelt fra kvinde til kvinde, hvilken type orgasme hun foretrækker og har lettest ved at få. Og principielt er den ene form for orgasme ikke bedre end den anden.
Der har været en del uenighed, om de videnskabelige fakta omkring både G-punkt og sprøjteorgasmer, men den fremherskende teori i øjeblikket er, at sprøjtevæsken stammer fra nogle kirtler, Skeenes kirtler, der er lejret omkring kvindens urinrør. Disse kirtler udmunder tæt ved urinrørets åbning og det er her væsken siver eller sprøjter ud.
I modsætning til urin er denne væske PH-neutral.
Man mener at Skeenes kirtler består af det samme væv som mandens prostatakirtel og væsken tilsvarer den han udskiller. De seneste undersøgelser tyder på, at disse kirtler ikke er lige udviklede hos alle kvinder og det er derfor heller ikke alle kvinder der kan sprøjte. Nogle kvinder finder det decideret ubehageligt, hvis manden forsøger at få hende til at sprøjte og selv om hun sprøjter, behøver det ikke at være forbundet med nogen særlig nydelse.
Flere og flere kvinder melder om, at jagten på både G-punkt og sprøjteorgasmer har overhånd og at det fjerner noget af nydelsen ved sex.
Læs mere under sprøjteorgasmer.
Graviditet uden for livmoderen
Se ægleder.
Gruppesex
Seksuelle aktiviteter, hvori der indgår mere end 2 personer.
Græsk
Se analsex.