TID TIL KÆRTEGN?

Sexolog Vivi Hollænder
Fra magasinet ” Tidens Kvinder”

Bare opremsningen af deres ugeprogram var ved at tage pusten fra mig. Det var virkelig imponerende at to mennesker kunne overkomme så meget.

Begge havde krævende fuldtidsjob og forholdsvis lang transporttid. Sammen havde de 2 børn på henholdsvis 8 og 12 år. Alle familiemedlemmer havde hver sine fritidsinteresser, der skulle passes efter skole- og arbejdstid. Dermed blev alle hverdagsaftener beslaglagt enten af forældrenes egne gøremål, lektielæsning eller transport af børn til og fra håndboldtræning og musikundervisning.

Hver især brugte parret 5-6 timer ugentligt på forskellige former for sport og i motionscentret. Derudover var der aftenkurser og en omgangskreds, der skulle plejes. Den fælles fritid indtraf først efter kl. 22, når børnene var lagt i seng.

Weekenden var afsat til indkøb, havearbejde, rengøring, gæstebud, håndboldkampe med børnene og utallige andre arrangementer. Der dannede sig hurtigt et indtryk af et hjem, der var lige så perfekt i det ydre som det smukke og velplejede par i trediverne, der sad foran mig.

I mit stille sind tænkte jeg på børnene, der formentlig var i risiko for at blive ramt af stresssymptomer i en meget ung alder, men det var ikke det, de var kommet for at tale om. Måske kunne de bekymringer blive listet ind i samtalen senere i forløbet – først skulle der tages hul på det problem, de præsenterede mig for: Den forsvundne sexlyst og det manglende samliv.

​

De kunne ikke forstå, hvorfor sexlivet døde ud for flere år siden. De elskede hinanden og syntes at de havde godt liv sammen. Der var sjældent skænderier og de var enige om de fleste ting her i livet. 

De havde fælles mål og værdier, men når de lå side om side i dobbeltsengen var gnisten forsvundet og ingen af dem orkede at tage initiativet til sex.

Desværre er dette pars problemstilling overordentlig tidstypisk og jeg vidste med det samme, at endnu engang ville den største hurdle være at få parret til at indse, at der skulle skæres ned i aktiviteterne og få lagt tid til samvær ind i skemaet. I første omgang skulle der sættes tid af til øvelser og nærvær, så lysten kunne blive genopvækket og senere skal der sættes tid af til sex og vedligeholdelse.

Dette par stejlede, som så mange andre, også ved tanken planlagt sex. Det var uromantisk og tegn på at kærligheden ikke fungerer, mente de. De huskede deres forelskelsestid, hvor lysten indfandt sig i tide og utide og ramte dem begge på samme tid og sted og sådan vil de gerne have det igen.

Men problemet er, at deres liv ikke længere ser ud som dengang. Det er druknet i arbejdsopgaver, familieliv og krav om perfektionisme: De perfekte børn, den perfekte karriere, det perfekte hjem og den perfekte krop – alt det, vi måler og vurderer os selv og andre ud fra.

Alle disse store og næsten umenneskelige forventninger. Uvilkårligt slækker vi på de indre værdier for omgivelserne ser ikke, at der er dødvande i soveværelset og den smukke, veltrænede krop kun bliver brugt i træningscenteret. Ej heller at børnene mangler ro og nærvær.

I sidste ende er det et spørgsmål om prioritering og først når parret erkender dette, kan vi komme videre.

Man kan jo spørge sig selv, hvad der er vigtigst:

Et støvfrit hjem eller glade timer i ægtesengen? Faste balder, der er optrænet i et motionscenter eller ved lagengymnastik? Energi og overskud, der er hentet i armene på din elskede eller flere penge til statussymboler?

Det ene valg er ikke mere rigtigt end det andet, man skal blot gøre sig klart, at alt har sin pris.