​✔ Mange års erfaring​

Professionel hjælp

TÆNDER PÅ BDSM, MEN SKAMMER SIG OVER DET

Kære brevkasse​

Jeg er en af de mange tusind kvinder, der har slugt Fifthy Shades of Grey. Normalt er jeg en voksen og hvad jeg vil kalde en selvstændig og fornuftig kvinde, og jeg har det virkelig dårligt med at jeg tænder så voldsomt på en bog, hvor kvinden bliver ydmyget og misbrugt. Men det bliver værre endnu – i mine fantasier er det endnu mere ekstremt. Totalt grænseoverskridende sex. Smerter, hård SM, mange mænd, der ”voldtager” mig, verbale og fysiske ydmygelser – der er ingen grænser for, hvad jeg udsætter mig selv for i fantasien. Jeg mister al fornuft, når jeg giver efter for min liderlighed og det skræmmer mig.


Når jeg har fået orgasme forsvinder det hele igen og jeg er nærmest syg af skam over mine syge fantasier. Mens jeg er i min ”ekstase” kan jeg sidde og søge efter de mest ekstreme billeder på nettet, billeder, som jeg bagefter ikke kan holde ud at se på.


Jeg har tænkt på, om jeg skal opsøge SM i virkeligheden, men jeg tør ikke – hvad nu hvis jeg ikke kan styre det og ender med at lade nogen skade mig? Måske er det bedre at finde en helt normal kæreste, der kan ”bekytte” mig mod mine ”syge” lyster.


Er der noget galt med mig? Jeg er måske slet ikke så normal og velfungerende, som jeg bilder mig selv ind?

"Anastasia"

Kære "Anastasia"

Der er ingen undersøgelser eller videnskabelig viden, der tyder på at SM-mennesker, er mindre fornuftige eller velfungerende end alle andre.
Men at du deler dine lyster og din efterfølgende skamfølelse med utrolig mange mennesker, er der ingen tvivl om. Nogle dyrker deres SM-lyster med største fryd og fornøjelse, mens måske endnu flere deler de samme bekymringer som dig. Sadomasochisme indeholder så mange elementer, som vi normalt er opdraget til at tage afstand fra: Aggression, ”magtmisbrug”, underkastelse og smerte. Men seksualiteten går sine egne veje og de er ikke altid politisk korrekte. Jeg tror ikke, løsningen skal findes hos en normal kæreste, der kan ”beskytte” dig mod dine lyster. Den stærke dragning mod SM, som du oplever, vil dukke op igen og igen og frustrere dig på længere sigt.


Du kan derimod have glæde af, at komme til en større afklaring. Brug nettet til at undersøge, hvordan andre lever med deres BDSM-lyster. Du vil opdage, at der i dag findes mange muligheder og måder at dyrke SM på, uden at få overskredet sine grænser eller komme til skade. Gør det i dit eget tempo og husk på, at fantasier ikke er farlige, så længe man er i stand til at skelne dem fra virkelighed. Selv om du tænder på ekstreme ting i fantasien, er du måske ”kun” til blid SM i virkelighedens verden.


Et godt sted at starte er her:
http://bdsmportal.dk/

God fornøjelse og kærlig hilsen

Vivi

Har du lyst til at læse flere spørgsmål?

Tilbage til sexologens brevkasse

Vælg din sexolog med omhu!

Firmanavn & CVR​

Bedresexliv.dk v/ Vivi Hollænder

CVR: ​31707641

Kontakt mig